Rynkeby lancerer Rynkes Favoritter®

Rynkes Favoritter® er en ny serie af lækre, frugtbaserede drikkevarer udviklet specielt til børn og barnlige sjæle. Rynkes Favoritter® ikke bare smager godt – de gør godt: Når man køber Rynkes Favoritter®, støtter man nemlig Team Rynkeby Fondens arbejde for kritisk syge børn. De drikkeklare frugtdrikke og smoothies er perfekte til madpakken og turtasken, mens frugtdrikken er oplagt til eftermiddagshyggen – og så er de naturligvis lavet af gode råvarer.

Testet af børn. Godkendt af far og mor

”Vi voksne har masser af valgmuligheder, når vi er lækkertørstige. Men når det kommer til børnene, er der ikke så mange valgmuligheder, hvis man gerne vil give dem noget lækkert og frugtbaseret. Det har vi lavet om på med Rynkes Favoritter®”, fortæller Claus Nørgaard Hansen, International Senior Brand Manager.

Og Danmarks største juiceproducent er gået grundigt til værks i udviklingsarbejdet: ”Vi har spurgt både far og mor og børn til råds. De har bl.a. været med til at vælge navn og design på produkterne og fortalt os, hvad de synes er vigtigst, når de skal vælge drikkevarer. Ikke overraskende er smagen det allervigtigste, men også indholdet af naturlige ingredienser vægtes højt,” forklarer Simone Lunde Udsen, Senior Brand Manager.

”Vi var spændte på, om børnene helst ville have en tegnet udgave af Rynke eller den 3D-animerede udgave, de kender fra reklamerne. Og her faldt valget klart ud til den mere naturtro Rynke med kasket og seje solbriller.” forklarer Simone Lunde Udsen, Senior Brand Manager.

Den gode smag af frugt

Rynkes Favoritter® er baseret på gode råvarer. Der er ikke tilsat sukker i vores smoothies, og vores safter til opblanding er sukkerfri. Der er også tænkt over forpakningen, som er lige til at putte i skole-, tur- eller sportstasken. ”De drikkeklare brikker kender de fleste, og her er sugerøret selvfølgelig i pap. Den praktiske smoothie fylder ikke ret meget, den ligger godt i en barnehånd, og så er det nemt at give den et klem, så man får den tømt til sidste dråbe”, siger Simone Lunde Udsen, Senior Brand Manager.

En god smag og en god sag

Rynkes Favoritter® både smager godt og gør godt – helt bogstaveligt.
”Hos Rynkeby har vi i over 20 år støttet Team Rynkeby, som samler penge ind til kritisk syge børn. Gennem årene er der blevet samlet over 640 millioner kroner ind, og det har gjort en kæmpe forskel for blandt andet kræftramte børn og børn med lungesygdomme. Vi kan godt lide tanken om, at børn kan være med til at støtte andre børn, så når man køber Rynkes Favoritter®, støtter man Team Rynkeby Fondens arbejde”, siger Claus Nørgaard Hansen, International Senior Brand Manager.

Rynkes Favoritter® består af:

  • Frugtdrik til opblanding 1+9: Hindbær/Rabarber, Pære og Ananas

  • Drikkeklar brikker 200 ml: Appelsin, pære og jordbær NYHED lanceres i uge 5

  • Smoothie klemposer 90 g: Jordbær/Æble og Æble/Banan NYHED lanceres i uge 5

Produkterne kan købes bredt i dagligvarehandlen og vil være tilgængelige fra uge 5.