Rynkeby er Danmarks mest bæredygtige drikkevare-brand

I 2023 er Rynkeby for tredje år i træk kåret til Danmarks mest bæredygtige drikkevarebrand i forbrugernes øjne, af Sustainable Brand Index.

Rynkeby er Danmarks mest bæredygtige drikkevarebrand baseret på forbrugerens opfattelse.
Det er konklusionen af Europas største, uafhængige mærkevareundersøgelse af bæredygtighed, den såkaldte Sustainable Brand Index.

Hvert år screener og undersøger Sustainable Brand Index mere end 1.500 brands i 35 industrier via mere end 70.000 interviews med europæiske forbrugere. Og her kan Rynkeby i 2023 glæde sig over for tredje år i træk at toppe kategorien for danske drikkevarebrands.

”Vi er naturligvis stolte af at blive opfattet som det mest bæredygtige drikkevarebrand i Danmark. Det er et vidnesbyrd om, at vi hos Rynkeby har et stærkt fokus på netop bæredygtighed, samfundsansvar og CSR-aktiviteter,” siger CEO hos Rynkeby Foods, Mark Hemmingsen.

Miljø og mennesker i centrum

Hos Rynkeby Foods har man et stort fokus på særligt bæredygtig sourcing af råvarer, nedbringelse af energiforbrug i produktion og transport. Dertil kommer et samarbejde med Too Good To Go om madspild.

Hos Rynkeby Foods er involveringen i velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby også en vital del i arbejdet med samfundsansvar. Projektet startede blandt medarbejdere som en idé om at cykle til Paris og har over de seneste 20 år udviklet sig til et at Europas største Charity-projekter. Mere end 2.500 ryttere og hjælpere sætter i 2023 kursen mod Paris for at samle penge ind, og siden opstarten er der indsamlet mere end 640 mio. kr. til kritisk syge børn og deres familier.

Som noget nyt har Rynkeby Foods i 22/23 etableret et rent firmahold, Team Rynkeby Foods, hvor ansatte, samarbejdspartnere og venner af Rynkeby sammen cykler via fire Tour de France-tinder til Paris for at samle penge ind.

Du kan læse mere om, hvordan Rynkeby Foods arbejder med bæredygtige initiativer i vores seneste CSR-rapporter.